Går I med nybyg-tanker? Kom forbi vores lækre lavenergibolig i funkisstil i Sejs ved Silkeborg og lad jer inspirere til jeres kommende boligprojekt.
Vi åbner dørene på Langdalsparken 34 i Sejs ved Silkeborg d. 4. og 5. juni 2017 – begge dage fra kl 11-14.
Villaen er på 181 m2 med dobbelt carport – indeholdende isoleret skur – samt to overdækkede terrasser.
Villaen er opført i teglsten med fladt tag og murkrone. Af andre detaljer fremhæves hævet tagniveau i køkken-alrum samt ovenlys.
Alt i alt et rigtigt lækkert hus, hvor der er tænkt over detaljerne.
Huset har opnået et trykprøveresultat på 0,23 l/s pr. m2 samt bedst mulige energimærke A2020 – uden brug af solceller. Dette betyder et lavt energiforbrug og behageligt indeklima, samt muligheden for et såkaldt ‘plus-hus’, hvis der etableres solceller.
Kig forbi i pinsen og tag en uforpligtende snak med os, om jeres muligheder for en fremtidssikret bolig.